23948sdkhjf

Fakta-butikker ved grænsen giver momsgevinst videre til kunden. Fleggaard overvejer endnu

I Faktas tre grænsebutikker i Tyskland planlægger man at lade den tyske momsnedsættelse fra syv til fem procent gå direkte videre til kunderne på alle varer. 

Det fortæller John Hornbech Christensen, der er kædediretør, til Fødevarewatch. 

Hos Fleggaard-kæden, der står bag 16 Fleggaard og Calle-butikker, er man mere forsigtige i sine udmeldinger.

- Vi bliver nødt til at kunne konkurrere med både den danske detailhandel, de andre butikker i Tyskland og den øvrige grænsehandel, så for nu vil vi afvente og se, hvad der sker på markedet. Det er en dynamisk proces, siger Lars Mose Iversen, der er administrerende direktør for koncernen. 

Den tyske momsnedsættelse sker som en del af de tyske hjælpepakker til erhvervslivet i forbindelse med coronakrisen. 

Både Fakta og Fleggaard meddeler i øvrigt, at grænsehandlen nu igen er på niveau med tiden før krisen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14